Bryllup

Den 24. oktober 2015 skulle Barbara og Andreas giftes og i den forbindelse skulle mor her stå for fremstillingen af bryllupskagen.
Kagen skulle bestå af 4 etager og indeholde smag af lakrids og citron og gerne marcipan.
Jeg gik i gang i juni og prøvede at sammensætte forskellige kager som smagsprøver og da denne faldt i god jord ved brudeparret, blev det "Kagen".
Bunde af marcipan og lakrids.
2 slags fyld: Citronfromage og hvid chokolademousse.

Først skulle bundene bages. Derefter blev de pakket godt ind og frosset.


Der blev indkøbt forskellige pynteting til kagen. Blandt andet spray guld og guldstøv.

Der blev lavet hvide chokolade snirkler i god tid.

Der blev købt lakridskugler fra Anthon Berg med citronsmag. De blev sprayet med guld og derefter rullet i fint guldstøv.
Der blev indkøbt til mousserne

Mousserne blev lavet...

...og kagerne lagt sammen :-).
Efter at kagerne var lagt sammen med 3 bunde og 2 slags mousser, blev de frosset ned til den dag de skulle pyntes.

23. oktober, dagen før brylluppet, stod på pyntning.
Selve kagen blev overhældt med en blank mirror glaze af hvid chokolade og andre gode ting.
Herefter kom der et bånd af hvid marcipan rundt om kagen.
På toppen havde jeg kreeret en sløjfe af hvid chokolade, der siden blev sprøjtet med spiselig guld.
Kagen blev pyntet med guldkugler, hvide chokolade snirkler og guldstøv.

Senere vil jeg lægge opskrifterne ud, sådan at andre kan få glæde af sammensætningen, der fungerede virkelig godt.
Hjertelig tillykke Andreas & Barbara!

hjerte-s13021.png (300×233)



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ny Trøje til Sigurd